Når du importerer en bil fra udlandet til Danmark, er det reglerne og betingelserne i landet, hvorfra bilen i første omgang er indregistreret, som er gældende for bilens fortsatte fabriksgaranti. Disse kan afvige fra regler og betingelser i det danske garantisystem.
For at få en importeret bil oprettet i det danske garantisystem, skal du henvende dig direkte til en autoriseret Kia forhandler. Du kan finde kontaktinformation til din nærmeste forhandler her. Ved henvendelsen skal du medbringe bilens oprindelige service/garantihæfte og/eller anden form for dokumentation for korrekt og rettidig vedligeholdelse. Herefter vil den lokale autoriserede Kia forhandler indsende relevant dokumentation til Kia Import Danmark og bilen vil blive oprettet i det danske garantisystem. Ved oprettelse af en importeret bil i garantisystemet vil der blive påregnet gebyr for håndteringen af sagen.
Bemærk: Indsendelse af dokumenter til Kia Import Danmark er ikke det samme som en fortsat fabriksgaranti. Fortsat fabriksgaranti er betinget af korrekt og rettidig vedligeholdelse i hele bilens garantiperiode. Er der fejlet i forhold til korrekt og rettidig vedligeholdelse, vil bilen blive oprettet i det danske garantisystem, men dog ikke være omfattet af Kia´s fabriksgaranti.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.