Som udgangspunkt skal alle serviceeftersyn dokumenteres med en faktura fra det værksted, som har udført vedligeholdelseseftersynene på din Kia bil. Denne faktura skal indeholde en del oplysninger, bl.a. data på bilen, dette være sig chassisnummer og/eller registrerings-nummer. Endvidere skal fakturaen indeholde oplysninger omkring hvilket arbejde som er blevet udført og hvilke reservedele som er blevet udskiftet i forbindelse med dette arbejde. Fakturaen skal også indeholde specifikationer, for eksempel reservedelenumre, på de reservedele, som er blevet udskiftet ved serviceeftersynet ligesom kvaliteten og typen af olie og andre smøremidler, som er blevet benyttet skal være anført på fakturaen. Er der blevet benyttet ikke originale eller populært sagt ”uoriginale” reservedele, så skal du også have dokumentation for at disse dele har samme kvalitet som originale Kia reservedele har. Endvidere skal værkstedet som servicere din Kia bil også dokumentere omfanget af arbejdet ved serviceeftersynet ved et afkrydset og underskrevet ”Tjek” skema. Dette skema er din garanti for, at alle punkter indeholdt i serviceeftersynet iht. Kia Motors forskrifter er blevet udført. Tjek skemaet skal udleveres af værkstedet og medbringes sammen med fakturaen for samme serviceeftersyn.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.